|
|
Referencer
Herunder kan du se enkelte af vores referencer. Du kan trykke på billederne for at se dem i stor størrelse.
 |
J. Olsen / A. Møller, 4171 Glumsø
Hele processen omkring bestilling/levering af spabadet, gik meget smertefrit.
Og når man samtidig kunne spare omkring 15-20.000, var vi ikke længe om at bestille via Aquadan.
Da levering var på plads og vores egen VVS-mand ikke havde den nødvendige tid, kontaktede vi Aquadan, som stort set dagen efter havde sat os i kontakt med en VVS-montør, som igen dagen efter rykkede ud og installerede badet.
Dejlig service. |
| |
 |
P. Kristensen, 4000 Roskilde.
Jacuzzi Heidos 80x170.
Vi bestilte vores Jacuzzi hos Aquadan og såvel pris som leverance var som forudset. Den ankom som lovet i vores carport og VVS-installatøren installerede den uden problemer.
Vores erfaringer er udelukkende positive. Det daglige morgenbad fungerer fint med bruseren - og så tager vi Jacuzzi bad når vi har tid til at gøre lidt ekstra ud af det. Vores to teenager børn elsker at ligge og plaske i karet! |
| |
 |
S. Larsen, 5800 Nyborg.
Jacuzzi Stellaria 140x140.
Vi købte i efteråret 2004 en Jacuzzi Stellaria hos Aquadan.dk og vi har fået på alle måder en god behandling af firmaet.
Vi er meget glade for vores spa-bad, som lever helt op til vores forventninger. |
| |
 |
E. Pedersen, 5750 Ringe
Jacuzzi Aulica Compact 70x170.
Vi er endelig blevet de lykkelige ejere af en ægte Jacuzzi, og vi må sige: Den har til fulde indfriet vore forventninger.
Vi overvejede længe hvilken model og hvor meget udstyr vi havde brug for. Vores hjemmeboende søn ville have en stor, hvor der var plads til alle vennerne, men vi valgte en én persons jacuzzi med et lavt vandforbrug. Vi var også i tvivl om den skulle være med eller uden små roterende ryg dysser, vi valgte en Jacuzzi uden små, men med én stor dysse. Vi er blevet bekræftet i, at vore valg er rigtige for os, vi flytter os lidt rundt efter massagestrålen, drejer lidt på dysserne, så alle de ømme punkter bliver masseret, det er meget, meget effektivt. Vi har også valgt et almindeligt termostat blandingsbatteri, og fylder 38-39 grader varmt vand i, så passer temperaturen! Vi skiftes til at få massage i 15 – 20 min. hver, og vandet holder sig fint varmt til os begge to.
Vi har hos Aquadan fået den allerbedste service og fået svar på alle vore spørgsmål. Det, at vi kan ringe og spørge om dette eller hint, har haft stor betydning for os i valget om, hos hvem vi skulle handle. Firmaet har ydet det optimale og sikret os en god oplevelse og en tryg handel. Vi kan varmt anbefale andre at handle med Aquadan, nethandel kan ikke gøres bedre! Pengene betales til fragtmanden når jacuzzien er læsset af på vores adresse, det er rigtigt godt. Selv fragtmanden yder en fin service.
Alt i alt: Vi er meget tilfredse. |
| |
 |
P. I. Madsen, 2100 Kbhvn. Ø.
Jacuzzi Celtia 150x150.
Vedr. bestilling og levering.: God hjælp med oplysninger, fakta, dokumentation m.v. Levering kom som aftalt, og med emballagen i hel tilstand. Kort sagt nemt og bekvemt, næppe nogen forskel på at handle med den autoriserede importør, blot billigere. Jacuzzien kører fortrinligt. Giver skøn massage, bedst ved en person i karret, men der er også god plads til 2 personer. Vi nyder det og vandet holder fint temperaturen i 30-45 minutter eller mere. Så kører vi et lille rullebord hen, så der er noget at sætte vinglasset på sålænge. Virkelig, virkelig afstressende. Rengøring/vedligehold ikke en 1/10 af det gamle emalje badekar. Vedlægger endvidere et par fotos som du måske kan have interesse i. |
| |
 |
Fam. Nordbjerg, 4330 Hvalsø
Jacuzzi Lyra 75x180
Her er lidt fra vores "samtale" spabadeværelse ;)
Vi er yderst tilfredse med vores spa. At vi valgte denne model skyldes bl.a. størrelsen af badekaret/hensynet til vandmængden, men samtidig kan man sagtens være
2 af vores størrelse i det. Super betjening og service hos Aquadan - kan kun anbefales!! |
| |
 |
J. B. Nielsen, 9000 Aalborg
Jacuzzi Celtia 150x150.
Vi er ovenud tilfredse med vores Jacuzzi. Min hustru benytter det i særlig grad til massage af ryg og skulder, på grund af hendes piskesmældskade. Vi har været glad for at handle med Aquadan og Jacuzzien fungerer uden vrøvl. Leveringstiden var optimal og vi fik en fin behandling. Det ville dog have været en fordel med instruktionsbog på dansk, men til den lave pris for det kendte mærkevarenavn Jacuzzi, kunne vi sagtens undvære. |
| |
 |
K. Hansen, 2970 Hørsholm
Jacuzzi Hexis 80 x 180.
Det er en dejlig model, som fungerer perfekt og er nem at vedligeholde. Vi nyder at ligge i det varme vand og få en god rygmassage.
Børnene er blevet helt vilde med at komme i bad nu.
Service og levering fra Aquadan har været tip-top, også ved en lille tilstoppelse af et par dyser i begyndelsen. |
| |
 |
F. Johansen, 2500 Valby
Jacuzzi J-Sha 90x180.
Da jeg på grund af lejligheds sammenlægning stod for at skulle ombygge mit køkken til badeværelse ville jeg KUN have det bedste, så der var ingen tvivl i mit sind, jeg måtte have et spabad.
Efter at have undersøgt markedet kom jeg til den konklusion at kun Jacuzzi lavede en kvalitet der var til at leve med i længden, udfordringen var at på grund af deres suveræne kvalitet koster
jacuzzier ekstra.
Jeg sad en aften og kiggede på nettet efter jacuzzi Danmarks priser, men faldt i stedet over Aquadan og hvilket fund! Allerede fra den første mail var der 100% god service! Jeg fik straks prislister, brochurer og gode råd, efter at have siddet og kigget lidt frem og
tilbage valgte jeg en model J-Sha, besparelse hos Aquadan 22.000 kroner, en enkelt telefon opringning og en mail senere og badet var bestilt.
De 22.000 sparede kroner gik direkte til sort Galaxy granit der har givet det sidste touch så badeværelset er blevet perfekt!.
Badet kom nøjagtig til tiden (de ringede to dage i forvejen for at advare om at de kom) igen en superservice fra Aquadan.
Selve installationen var der lidt problemer med, her kom Aquadan igen ind i
billedet med gode råd og en dansk installationsvejledning sendt per email, de tilbød endda at lade deres montør komme forbi.
Hele vejen igennem har Aquadan fungeret som rådgiver og sparringspartner en super service man ikke er vant til i vore dage!
Til alle der overvejer at bruge de ekstra penge på en rigtig jacuzzi kan jeg kun sige GØR DET! og køb den hos Aquadan!!! |
| |
|